Jeg er autoriseret fysioterapeut og har mange års erfaring og efteruddannelse indenfor behandling og træning af bevægeapparatet. Jeg har bl.a. en specialeuddannelse indenfor Gynobs Fysioterapi, som retter sig mod specifik undersøgelse og behandling af f.eks. inkontinens, underlivsgener, efterfødselskader, gener under graviditet mv.
Med mange års bred erfaring som privatpraktiserende fysioterapeut og manuel behandler, har jeg gennem årene oparbejdet masser af kompetencer indenfor fysioterapi og manuel behandling. Sideløbende med det manuelle arbejde, har jeg altid haft stor fokus på funktionel træning og bevægelse - herunder pilates- og yogainspireret træning, bækken- og bækkenbundstræning samt afspænding og meditation.
Allerede som almen fysioterapeut vidste jeg, at jeg ville noget dybere og mere nærværende i forhold til de klienter, jeg mødte. Mange af mine klienter kunne betegnes som særligt sensitive - de led bl.a. af angst, stress, depression eller kæmpede med sorg og andre dybereliggende traumer i kroppen. Ofte skulle der en blidere og lidt mere nuanceret tilgang til behandlingen og mødet med det enkelte menneske.
Dette inspirerede mig til at ville gå dybere i min interesse omkring sammenhængen mellem krop og sind - herunder også vores følelser.
Er du blevet nysgerrig på at vide mere, kan du læse meget mere her på hjemmesiden.