VELIDA ZOFIA TROLLHOLM


  • Hjem
  • Om Mig
  • Behandling
  • Info Behandling
    • Kranio Sakral Terapi
    • Biodynamisk
      Kranio Sakral Terapi
    • Organmassage
    • Behandling af Børn
    • Gynobs Fysioterapi
  • Holdundervisning
  • Info Hold
    • En Blid Time
    • Sund Bækkenbund
    • Mor Barn Træning
    • Mindfulness for Børn
  • Særligt Sensitiv
  • Priser
  • Kontakt

Blid Behandling & Bevægelse v/ Fysioterapeut



VELIDA ZOFIA
TROLLHOLM



Biodynamisk Kranio Sakral Terapi



Biodynamic Cranial Touch, også kaldet Stillness Touch, er en specialiseret gren indenfor Biodynamisk Kranio Sakral Terapi. Den biodynamiske tilgang kommer oprindeligt fra osteopatiens verden, med sine helt spæde og grundlæggende rødder tilbage til osteopatiens grundlægger og ophavsmand, læge og osteopat William Garner Sutherland.


Stillness Touch, er en forholdsvis ny tilgang og uddannelse i Danmark.

Der er skabt en helt anden platform for terapeut-klient relationen og det nærvær, som omgiver den enkelte session. Stillness Touch er en blid kropsterapi, der med lette berøringer er med dig i nærvær og ro.

Herved kan din krop og psyke afspænde, samt finde tilbage til sit naturlige flow og balance. Stillness Touch omtales som den evulotionære model af Kranio Sakral Terapi og er en helt unik evolutionær model og terapeutisk metode til at skabe ro i krop og sind og kan løsne for spændinger, lette smerter og give dybt velvære til hele dig.


Stillness Touch kan være for dig, som søger endnu mere dybde, ro, nærvær og selvudvikling.



Den Stille Berøring



En behandlingssession med Stillness Touch både ligner og ligner slet ikke en almindelig behandling med Kranio Sakral Terapi. Den største forskel ligger, hvori aktiviteten under behandlingen, kommer fra. Ved den mere traditionelle Kranio Sakral Terapi, er terapeuten som regel relativt aktiv - flytter hænderne en del gange og tester samt korrigerer kraniet og resten af kroppen lidt mere mærkbart.


En Stillness Touch session er en smule anderledes, idet terapeuten ikke længere er så tydeligt aktiv - aktiviteten er flyttet over i klientens krop og udøveren/terapeuten bliver mere neutral.Terapeutens kontakt eller berøring bliver meget stille og foregår med allerhøjeste grad af nærvær, neutralitet, åbenhed og imødekommenhed.


Det er en særlig grad af berøring, hvor klienten kan være sig selv og blive i sig selv, uden stresspåvirkning udefra. Den høje grad af nærvær bliver nu et fælles fænomen, forstået på den måde at nærværet i terapeuten giver mulighed for nærvær i klienten. Terapeuten "blander sig" ikke, men nærværet inviterer til mere nærvær.



Dybe ressourcer



Terapeutens hænder og berøring vækker kroppens oprindelige, dybe og helbredende ressourcer. Herved får den "iboende helbredelsesplan" plads og lov til at fylde. Der tillades et helt særligt ophør af krav og forventning til at klienten skal "fikses". Denne intention går i baggrunden for klientens egne ressourcer. Der arbejdes med stilhed og en høj grad af tilstedeværelse.


Omdrejningspunktet bliver et enormt, stort fokus på helheden i mennesket, i samspillet med omgivelserne, terapeuten og dynamikken mellem krop og sind. I takt med at kroppen kommer i balance igen, vil de kropslige ubalancer og symptomer forsvinde. Der arbejdes med stilhed, samt en dyb tilstedeværelse og væren med det, som er - lige her og nu.


En Stillness Touch session underbygger og forstærker den sundhed og de selvhelbredende ressourcer som alle mennesker har. Herved får vores krop mulighed for at hele, finde ro, regenerere og nulstille.



Harmoni og balance



Stillness Touch kan løsne gamle og nye lag af smerter, spændinger, ubalancer, chok og traumer. Kroppen understøttes i, at kunne regulere sig selv. Samtidig med et øget velvære, en behagelig og afslappet fornemmelse, får du ligeledes en bedre kropsbevidsthed og et større nærvær i din krop - også dine tanker, dit sind og dine følelser. Din sansning og tilstedeværelse i dig selv, vil føles mere klar - herved kan din evne til at håndtere f.eks. stress også bedres.


Stillness Touch er ikke en manuel, medicinsk eller funktionel behandlingsmodel, så det vil ikke være relevant, at komme med en lang liste af symptomer, der kan "fikses" herved. Jeg lader en Stillness Touch session tale helt for sig selv, via processen under sessionen og via den terapeutiske dialog og tilbagemelding, mine klienter kommer med - enten lige efter sessionen eller ved næste session. Noget kan være blevet forløst både ubevidst og bevidst - på et fysisk såvel mentalt og følelsesmæssigt plan.


Stillness Touch arbejder med helt grundlæggende og essentielle værdier og tilstande i det hele menneske, fra vi er blevet skabt, til hvor vi måtte være, på nuværende tidspunkt. For at komme i kontakt med den underliggende, iboende harmoni og balance, kan Stillness Touch tilbyde en særlig plads og være et anker for, at kroppen finder tilbage til sin oprindelige harmoni - så livet igen kan flyde frit igennem kroppen og giver den enkelte mulighed for, at komme hjem i sig selv.





Blid Behandling & Bevægelse
v/ Fysioterapeut Velida Zofia Trollholm